Lej din bolig ud i ferien?

Written by on 2. august 2012 in Ferie, Lej huset ud, Rejser - No comments
højagervej

Jeg har – for første gang – lejet mit hus ud, mens vi var på sommerferie. Vi holder aldrig sommerferie hjemme i huset, så i bedste nojsom-ånd, synes jeg mit dejlige hus gik til spilde ved bare at stå her uden at blive brugt på den dejligste tid af året, hvor haven og drivhuset strutter af blomster, bær og grøntsager.

Oprindelig havde vi planer om at bytte os frem og havde tilmeldt os www.homeforexchange.com – men den franske familie, der ville bytte med os, havde en lejlighed på en golfbane – ikke ideelt for os, der elsker vand. I stedet spurgte de så, om vi så ville leje huset ud. Vi sagde ja.

Og derfor endte det med, at en fantastisk sød familie fra Frankrig lejede huset i to uger, mens vi tog til Elba. Lejerne passede katten, vandede tomaterne og gav huset liv.

Selvom jeg havde en utrolig god fornemmelse af dem, var jeg alligevel lidt spændt på at komme hjem til huset. Mit hus, som jeg selv har bygget og som jeg derfor kender hver en krog af. Det havde været lidt grænseoverskridende at tænke på at vidt fremmede gik rundt i mit køkken, kiggede i mine skabe og sov i min seng.

Men jeg blev SÅ positivt overrasket. Der var gjort pling-bing-rent, stod en stor buket duftende roser på bordet og i køleskabet stod en stegt kylling og en kold flaske hvidvin. I skuffen lå en masse rare kontanter og en invitation til at kigge forbi Provence anytime.

Wau – blev bare SÅ glad. Det bedste af det hele var, at de allerede nu har spurgt, om de må leje huset hele juli næste år. Synes simpelthen at verden åbner sig på den her måde. Huset bliver brugt, mennesker bliver glade og vi får finansieret vores ferie.

Da jeg stod midt i rengøringen inden vi tog afsted, var ulempen klart, at huset skulle gøres  helt klar inden vi tog afsted. Vi gjorde virkelig grundigt rent, vaskede gardiner, badeforhæng, afkalkede vaskemaskine, afrimede fryser , slog græs, ordnede cykler etc. Jeg stillede alle de værdifulde og sarte ting væk og låste dem ind i et af rummene i huset. Det tog tid – men på den anden side, kom vi hjem til at hus, der var HELT i orden. Det ville vi ikke have gjort, hvis vi ikke havde lejet det ud – så var vi kommet af sted i huj og hast.

Gode råd:

  • Gør grundigt rent og ryd op – forestil dig, at det er dig, der kommer til huset og tænk over, hvad du ville synes om det.
  • Benyt lejligheden til at få skaffet ting af vejen. Stil til side til loppemarked, sæt anoncer i Den Blå Avis.
  • Stil de mest værdifulde/sarte ting væk. Enten hos venner/familie eller evt. i et aflåst rum i huset.
  • Sørg for at få et depositum så hurtigt som muligt. Så er aftalen mere forpligtende for begge parter.
  • Vær der om muligt selv til at overdrage nøglen, så kan I sammen gennemgå de mange små og store ting, der er.

Udlej f. eks. dit hus på:

www.feriebolig.dk

www.airbnb.com

 

www.ferieboligkbh.dk

www.visitcopenhagen.dk

www.homeaway.dk

Bonusinfo:

Lejeindtægter op til 24.000 kr. pr. år er helt skattefrie, indtægter herefter gradueres. Læs mere på skats brochure om udlejning af beboelse.

 

 

 

Leave a Comment