Billige roser og andre planter

Written by on 12. juni 2013 in Have - 2 Comments
Billige roser

Lige nu står haven så flot. Få af mine roser er sprunget ud, men der er hundredevis af knopper på vej.
Jeg elsker roser, jeg har formentlig over 60 buske og jeg vil gerne have flere. Jeg er mest til de historiske af slagsen, men roser er jo sindsygt dyre, når de står der i potterne hos blomsterhanderne eller på planteskolerne – op til 300 kroner tager de rask væk for en potte. Men de lokker så sødt med deres flotte blade og blomster i fuldt flor.

Af hensyn til økonomien køber jeg aldrig roser i potter. Det er de alt for dyre til.
Løsningen hedder barrodsplanter og de kan bestilles på nettet. Jeg køber mine billige roser på Fyn hos www.rosenposten.dk
Barrodsplanter  betyder planter med bare rødder, der er taget op og lagt på køl. Og de er meget billigere end planter, du køber i potter – der er op til flere hundrede kroner at spare pr. plante. F.eks. så jeg en af mine yndlingsroser Jaques Cartier på en planteskole til 298 kr. Hos rosenposten koster barrodsplanten  88 kr.

Når man står der med en tør pind, som barrodsplanten jo er,  er det svært at forestille sig, at det nogensinde skal blive til en smuk plante, men magien sker hver gang. Det gælder iøvrigt også alle andre planter, hækplanter f.eks.
Efterår er den bedste plantetid, så vent med at købe og plante indtil da – især hvis du skal have mange

 

2 Comments on "Billige roser og andre planter"

  1. Marianne Brun 13. juni 2013 at 12:17 · Svar

    Jeg kan kun bekræfte dit indlæg. I forbindelse med en større omlægning af vores kedelige og delvis forsømte have købte jeg barrodsplanter. Jeg har netop plukket den første udsprungne knop og frydet mig over duften.
    Trods den barske vinter er alle barrodsplanter er kommet fint op, og ser meget flotte ud.

    • Trine 13. juni 2013 at 12:18 · Svar

      Dejligt at høre!

Leave a Comment