Camilla Plum laver mad af rester

Written by on 12. januar 2013 in Mad, Rester - No comments
Camilla Plum

Vi smider hver dag en masse varer ud som kan bruges til at koge suppe på eller lave fond af, hvis man har sig det for øje. Man synes bare, det er for lidt at gøre godt med.

Hvis man i fryseren sætter tre bøtter med låg:

En til kød, ben, fedtkanter, trævler fra kødhakkeren, hønseskrog –  alt hvad der frisk fersk eller kogt kød.
En boks til grøntsager – tomat og agurkeender, persillestilke, poretoppe, rester af hakket løg, trætte krydderurter, kålstokke, uspist råkost, salater og alle de små stykker, rester og ender man ellers smider ud.
I den sidste boks kommes fisk og fiskeben.

Når en boks er fuld tages den op, indholdet vurderes og suppleres med, hvad man synes, der mangler af urter, krydderbuket, løg.

Visse ting er dog uegnede til supper:

Sild, makrel og røget fiks, røget kød fryses ned for sig, da det er godt til nogle ting – fx ærte- og kålsupper og rædsomt i andre ting.
Der må kun bruges absolut lækre, friske ting. Det er ikke en skraldespand. Der skal også være balance i tingene, for meget kål og agurk er f.eks. ikke godt.

Kog suppen godt en time, si den og smag den til eller kog den ind i flere timer og brug den til fond – friskt eller frys det ned igen, så er der nem suppe og sovs en anden dag.

Suppe trænger til solidt tilbehør, hvis det skal dække energibehovet hos både børn og vokne. Her kommer de halvgamle brødskiver ind, som jeg river lidt ost på, varmer i ovenen. Suppler evt. med en salat.

Camilla Plum har tips til suppe på en pølsepind er fra bogen Ælle Bælle Frikadelle. Læs flere opskrifter, artikler m.m. på Camilla Plums hjemmeside www.fuglebjerggaard.dk.

Camilla Plum mad af rester

Leave a Comment