Hvad er din LiLo-faktor

Det er ikke sjovt at have mig stående i køen bag dig i supermarkedet. Efterhånden spotter mit  trænede blik øjeblikkeligt, hvor meget LiLo (Ligegyldigt Lort), du har læsset op og lynhurtig beregner jeg, hvad det koster dig.

LiLo er f.eks. endnu et blomstret vattæppe, skod-slik og kiks, der lokker, fordi de er på tilbud, det er fyrfadslygter og urtepotteskjulere, dækservietter, glittede magasiner fulde af tomhed. For mig. For LiLo er ikke det samme for alle – men lad os bare slå fast, at de fleste supermarkeder forsøger at sælge os en masse ting, vi ikke har brug for.

Lad mig forklare:

Din totale regning er på 528 kr.

LiLo emner du har købt:

  • Endnu en blomstret dug: 45 kr.
  • En urtepotteskjuler (selvom du har masser i forvejen, du alligevel ikke bruger): 25 kr.
  • 3 ruller chokoladekiks, der lige var på tilbud 18 kr.

Totalt brugt på Liglo: 88 kr. Liglo-faktoren er dermed 16,6 pct.

Altså: Hvis din familie bruger ca. 60.000 kr. om året på dagligvareindkøb og det gør en gennemsnitsfamilie, koster dit indkøb af Ligegyldigt Lort dig 9.600 kr. om året – hvilket jo også er en slags penge.

 

Skriv et svar