Madplan – er det ikke sådan lidt 70´er agtigt?

Written by on 9. april 2013 in Mad - 5 Comments
Madplan

Jeg er endnu ikke selv kommet igang med at lave madplan eller handle dagligvarer på nettet, men det er noget af det, jeg gerne vil prøve både af hensyn til tid og økonomi. Men så er det da godt, at der er andre, der kan byde ind med deres erfaringer.

Læs her, hvordan Susanne griber det an:

“Hver søndag eftermiddag/aften sætter jeg mig og planlægger ugen. Hvor mange er til middag de enkelte aftener? (Vi er 6 i husstanden). Hvilken aften kommer jeg sent hjem, så der skal være hurtig (men skøn) mad af rester fra dagen før? Hvad har jeg fundet af inspirerende opskrifter i ugens løb? Har vi madklub? Hvad er der sæson for? Hvad er på tilbud? Hvad har vi lyst til? (Alle høres, børnene kigger forbi og kommer med idéer :-) Og har jeg noget i fryseren, som snart skal bruges?

Fredagsburgeren ligger fast, så det er nemt! Mandag er planlagt ugen før, så der skal findes 3 middage. En vegetar- og en fiskedag skal med.

Pålæg, frugt, grøntsager (vi spiser altid rå grøntsager som tilbehør) etc. skal også bestilles, og madplanen printes og hænges på køleskabet. Til dig, som kigger på køledisken og udstøder et suk: drop det! Lav madplan og komplet indkøbsliste 2 gange om ugen, køb ind 2 gange ugentligt, enten hos din lokale eller via nettet og nyd, at du slipper de daglige indkøb og hver morgen kan se frem til en dejlig velovervejet middag. Har du små børn, kan du hente direkte fra job – eller bruge den sparede tid på dig selv :-) ” Læs mere om Susannes madplaner på hendes blog: http://susanne-hj.blogspot.dk/

5 Comments on "Madplan – er det ikke sådan lidt 70´er agtigt?"

  1. Maria 9. april 2013 at 09:46 · Svar

    Rigtig god ide. Ved ikke om det er 70’er agtig – men retro er vist nok stadig in!!!!! :-)
    Vi handler to gange om ugen. Så undgår vi alle de ekstra varer der “af sig selv” hopper i kurven, når vi handler 4-5 gange om ugen!! 😉
    Vi har ikke råd til at handle madvarer over nettet – ved ikke om det i længden alligevel vil være billigere, men bare ved at planlægge ugens aftensmad og handle to gange sparer vi mange penge. Og så undgår vi at stå klokken 17 og tænke “hvad skal vi dog ha i dag”?? og ende med at lave noget “skod-mad”!! Der er også gået lidt sport i det (for mig) at se hvor mange penge vi egentlig har tilbage ud af vores madbudget, når måneden er gået – for så kan der også blive plads til en købe pizza ind imellem.
    Men alt i alt giver det mere ro i hverdagen. Vi sikrer os at børnene får en ordentlig kost og vi sparer penge.
    retro eller ej – så synes jeg ,det er en vigtig del for også at undgå madspild og overforbrug af varer, der i sidste ende, ender med at stå og blive grønne bagerst i køleskabet!! 😉

    Fortsat god dag.
    Maria

  2. Mie 9. april 2013 at 11:09 · Svar

    Enig, madplan er så befriende! Selvom vi kun er to i husstanden, er det alligevel rart bare at kunne tage direkte hjem efter arbejde og tulle lidt rundt og hygge inden vi skal lave aftensmad. Ingen stress og jag.
    Vi har de seneste par år endda fået mere varieret kost, fordi aftensmåltiderne til hverdagene bliver planlagt en gang om ugen og indkøb gjort derefter på en gang. Spontante weekendmiddage og lyst-indkøb er der plads til, men så er det fordi dét kunne være hyggeligt, ikke af nød!

  3. Kirsten lehd 10. april 2013 at 12:44 · Svar

    Jeg har altid lavet madplan, da mine børn boede hjemme, ellers kunne pengene og tiden ikke slå til. Nu som enlig pensionist har jeg faktisk taget det op igen, for de daglige ture i indkøbsforretningerne suger jo foret ud af husholdningspungen :) Man kan leve billigt og godt hvis man har en plan. Eneste minus ved kun at handle 2 gange ugentligt, er at der ofte er billige nedsatte varer med sidste salgsdato, som man kun ser hvis man er der, og de er ofto gode til fryseren :)

  4. Inge Strøm 10. maj 2013 at 09:06 · Svar

    Jeg kan godt se, at det er tidsbesparende, at handle over nettet og der er måske også en økonomisk gevinst, men jeg vil opfordre til, at handle lokalt. Hvis vi ikke støtter de butikker, der er i vores by, må de lukke og så er vi på den. Enten skal vi ud at køre og brænde benzin af, eller også får vi simpelt hen ikke, det vi gerne vil have.

    Og jeg mener også, at store forbrugsting skal købes lokalt. Find ud af, hvad du kan købe det til på nettet og gå til din lokale forhandler og spørg, om han kan gøre det til samme pris. På den måde støtter du lokalsamfundet.

    Det sidste er måske lidt uden for emnet nøjsomhed, men vi frygter vel alle, at der ikke er noget at lave for nogen, i vort nærområde.

  5. Lea 15. august 2013 at 15:42 · Svar

    Syntes at det er en god artikel, men ret provokerende at ligge et link til en blog som kun er for inviterede…

Leave a Comment