Joan kan selv bage rugbrød

Bage rugbrød
Der går en del rugbrød til, når man skal sørge for madpakker, for weekendfrokoster og for mad til et ukendt antal teenagere, der jævnligt spiser med.  Det virker måske ikke af så meget, når man køber et enkelt rugbrød til 30-35 kr, men faktisk regnede jeg ud, at jeg brugte omkring 5.000 kr. på rugbrød om året. Nu bager jeg selv og jeg har regnet ud, at jeg kan  lave omkring 10 brød for 50 kroner, hvilket giver en udgift på rugbrød på under 1000 kr. om året. Jo, det er da lidt mere besværligt, end at købe, men efterhånden er jeg blevet helt glad for det, og jeg vil ærlig talt hellere bruge pengene på noget andet og hverken smag eller sundhed går jeg på kompromis med.
Her kommer Joans opskrift på rugbrød.

Dag 1:
Bland følgende sammen: (Dette gør jeg oftest om aftenen, og så kan det stå natten over)
200 g rugmel
200 g hvedemel
200g kerner (en blanding af flækkede/hele rug-, hvede-, spelt-, havre- eller solsikkekerner, hvad du nu lige har og finder ud af, du bedst kan lide)
1/2 l vand
1/2 dl yoghurt (tykmælk, kærnemælk ell. noget andet syrnet duer også)
Surdej,der kan evt. tilsættes lidt honning, hvis surdejen er ved at være gammel og sulten. Surdej kan købes, lånes af en ven, der bager eller laves selv. Søg på nettet under “start af surdej” eller tjek Claus Meyers opskrift her:

Næste dag (eller når dejen har stået et tilsvarende antal timer)
Husk at tage surdej fra til næste gang! Den kan holde sig ca. en måneds tid i køleskabet
Tilsæt derefter:
11/2 tsk salt
2 dl vand eller øl
250 g rugmel

Dejen kommes i form(e) og efterhæver her i 2-6 timer.

Bages derpå i 11/2 time ved 200 grader (Selv kan jeg godt lide, når det har fået lidt ekstra tid, og alt efter rugbrødsformens type, kan det foregå ved at rugbrødet tages ud af formen og bages lidt tid med bunden i vejret, evt. ved eftervarmen. Det giver ekstra sprød skorpe på alle sider.)

 

Fem trin til en frisk og nojsom fryser

Ser din fryser ud som på billedet? Så er der guld at hente:
Næst efter min nye energibesparende bil, er min store fryser, den ene ting, der har betydet den største mulighed for at spare i min husholdning. Hvert år smider alle danske familier, hvad der svarer til 100 kilo fødevarer ud – og det er vel at mærke mad, der kunne være spist, hvis man havde planlagt tingene lidt bedre. Det er som at smide penge direkte ud af vinduet for slet ikke at tale om, at det for mig at se er totalt uetisk at smide mad ud.

Med en stor fryser og lidt system kan jeg af erfaring fortælle, at man kan spare tusindvis af kroner. Det sker ved:

  • at købe store mængder,
  • at slå til, når der er gode tilbud,
  • at fryse de rester ned, vi ikke når at spise

Men det kræver lidt fryser-etikette at få det meste ud af den – og den kommer her:

1. trin
Få styr på den fryser, du allerede har – og det der er i den:

Gennemgå det du har. Smid det ud, der er fryseskadet, for gammelt, for ubestemmeligt.
Lav en liste over det, der er tilbage og en plan for, hvornår du skal spise det.

Overvej at købe en ny, mere energirigtig og evt. større fryser.

 2. trin
Pak tingene fladt. Så fylder det mindre, er lette at stable, som bunker af papir, ligesom madvarerne hurtigere fryser ind og tør op igen.

3. trin
Lav et system. Middagsrester et sted. Brød et andet. Kød og grøntsager et tredje og fjerde sted

4. trin
Mærk det ordenligt.

Det kan godt være det er oplagt, at det er to hakkebøffer, når du lægger det ind, men tro mig – tre måneder senere, kan du ikke huske det. Derfor mærk det, du lægger ind. Hvad er det, hvor meget er der og hvad dato lægger du det ind.

5. trin
Tag varerne ud aftenen før og læg dem i køleskabet. Så sparer du også strøm i køleskabet, når fryservarene tør op. 

Læs også: Hvor længe kan frysevarerne holde sig: 

 

 

 

 

 

Hvor længe kan frysevarer holde sig?

Hvor længe kan frysevarer holde sig:

 

Ting kan i princippet ikke blive for gamle i en fryser, men kvaliteten forringes væsentligt efter en periode.

Her er den anbefalede holdbarhed:

 

Bær: 10-12 måneder

Oksekød: 10-12 måneder
Vildt: 6-8 måneder

Svinekød: 4-6 måneder

Hakkekød: 4 måneder
Brød, bagværk: 3 måneder
Færdigrettet: 3 måneder
Fisk: 3 måneder

Indmad: 2 måneder
Røgede pøler og fed fisk: 1 måned

 

Lav kompost og spar

Efter at jeg er begyndt at lave kompost, har jeg sparet det ene af mine to affaldsstativer væk. Indrømmet, det er ikke mange penge om året, jeg sparer, men mange bække små…

I komposten smider jeg alle rester af rå grøntsager, æggeskaller, visne blomster, kaffegrums og haveaffald. Med et par stikninger (at vende det rundt) om året, har jeg altid lækker gødningsholdig jord til mine bede – og det behøver jeg så heller ikke at købe – eller bruge kræfter på at slæbe hjem fra planteskolen.

 

Læs mere om, hvordan du laver din kompost her:

Køb service til festerne

Det er ikke fordi vi holder fester hver weekend. Men med jul, fødselsdage, mærkedage og så videre har vi nok en større komsammen ca. en gang om måneden. Og det koster. Selvfølgelig først og fremmest på mad- og vin-kontoen, men det vil  jeg ikke spare på. Nej, det er engangsservicet, der løber op.  Så istedet for flere gange om året at købe paptallerkner, plastickrus og engangsbestik har jeg én gang for alle investeret i at have rigtigt service nok til 20 mennesker. Jeg har valgt det billigeste fra IKEA. Og når jeg regner sammen på, hvad forskellen er i pris, så er det BILLIGERE at købe noget, der ikke skal smides ud.

Det vil sige, at det er lige så billigt at købe det billigste hos IKEA, som at købe engangsservice. Små 500 kr. vil det koste mig at købe engangsservice til 6 årlige fester. I IKEA kan jeg få bestik, tallerkner, vandglas og rødvinsglas til 18-20 mennesker for 350 kr. Og jeg kan meget bedre lide tanken, at jeg kan vaske det op og bruge det igen og igen.

Indrømmet det kræver lidt plads. Men det meste kan pakkes ned i en flyttekasse, der kan stå i skuret eller i loftsrummet.

Hvad betaler du for skraldet?

Jeg har gennem de sidste uger forsøgt at få mit affald til at være i den ene af de to skraldebøtter kommunen tømmer hver uge. Og har opdaget, at det sagtens kan være i den ene. Så nu har jeg afmeldt den anden – den koster 500 kr. om året og dem kan jeg bestemt godt bruge på anden vis. Hvad betaler du?

Husk at afkalke

Strømforbruget øges med op til 10 pct., hvis kogekedel, opvaskemaskine eller vaskemaskine ikke afkalkes jævnligt. Og det behøver såmænd ikke være de farvestrålende, velduftende og dyre kalkfjernere fra supermarkedets hylder, der er bedst.

Til kogekander kan man bruge almindeligt eddike, ca. 1/2 liter og lade det koge 3-4 gange. Husk at skylle ordenligt efter – mange gange.

Opvaskemaskinen skal køres ca. hvert halve år med sæbeskålen fuld af citronsyre.

Vaskemaskinen skal have 3 dl. Hexafosfat i sæbeskålen og køre igennem på kogevasken. Rens herefter filteret.