Magasiner til ipad

Magasiner til ipad

Billige magasiner til Ipad. Er du som jeg vild med skønne udenlandske magasiner OG er du den heldige ejer af en ipad, så er det lige gået op for mig, at man kan købe magasiner til iPad noget billigere end i butikkerne. I aftes downloadede jeg f.eks. det nyeste nummer af mit all-time-favorite magasin Vanity Fair til en pris på kun 36 kr. Det er ikke meget mere end et Alt for Damerne koster nu om dage – og det er i hvert fald væsentlig mindre end jeg hidtil har betalt i løssalg og 20 kr. mindre end det koster i et abonnement af den trykte udgave. Køber man så et ipad-abonnement kommer stykprisen helt ned på omkring 24 kr. pr. nummer. Der findes mange magasiner til ipad. Find dem i ipad´ens bladkiosk og se hvor mange lækre og billige muligheder der er både indenfor sport,kultur, film, design, bolig og meget andet!

En ekstra fin detalje er, at der i ipad-versionen er links til små videofilm fra de forskellige interviews, foto-sessions eller små forfatterinterviews, ligesom der er adgang til masser af arkivmateriale, så man har mulighed for at læse i dybden om sit emne.

Dette indlæg har 6 kommentarer

  1. Man behøver ikke en Ipad for at få billige online magasiner. Prøv at kigge indenfor hos amazon.com, hvor du fx. kan 12 stk Vanity Fair til USD 20,00, – meget mindre end hos Apple.

  2. Godt tip. Jeg var ikke klar over, at man kunne købe magasinerne i løssalg til iPad mv. Troede, der skulle abonnement til. Løssalget skal bestemt prøves.

    1. Held og lykke med det!

  3. Mange af landets biblioteker giver også adgang til udenlandske magasiner igennem RBDigital. Tjek dit lokale biblioteks hjemmeside.
    Der findes også netbasen ComicsPlus, hvis man vil læse tegneserier digitalt og er så heldig at ens bibliotek har købt adgang.

    1. Ja, og den er også rigtig god. Laver et indlæg om det snart. Tak

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu