Jeg elsker den danske sommer

Det var duften. Duften af alle roserne, der blomstrede i min have, kornet på marken for enden af vejen, på vej til at modnes, den våde, mørke muld fra haven – og duggen, der bragte alle duftene sammen til én duft af sommer. var lydene. Fuglene – først og fremmest solsorten, men også duerne, sangdroslen, gøgen i det fjerne og musvitten, som hjemme hos os går under navnet ’cykelpumpen’, på grund af dens monotone didu-didu-didu-lyd.

Det var lyset. Det blide lys, der selvom det er nat, aldrig bliver mørk, mørk. Solen, der inden for kort tid enten er på op eller på vej ned.

Og følelsen. Den lette fugtighed i luften og den bløde rene vind, der ramte min kind. Alt i alt et totaloplevelse: Sommer i Danmark

Snart skal vi – helt sikkert – til det igen. Brokkeriet over den danske sommer. Alle er enige om, at ’hvis det er godt vejr, er det ikke mange steder så skønt som i Danmark’. Men man kan jo ikke være sikker. Og nej, det kan man ikke.

Efterhånden er det helt suspekt, hvis man ikke sukker med i koret, brokker sig pr. automatik over vejret og ønsker sig til sydlige himmelstrøg med hård sol, strandliv og rosé i stride strømme. Man MÅ da være misundelig og en stakkel, hvis man er ’dømt’ til en sommer i et dansk sommerhus i middelmådigt vejr.

Men hvad nu, hvis man – helt, helt ærligt –  ikke bryder sig synderligt om temperaturer over 22 grader? Hvad nu hvis man – også – elsker bygerne, holder af at tage en trøje på, at finde en krog med læ, at trodse vejret uanset, hvad det bringer?

Efter i årevis at have tilbragt minimum tre-fire uger i et dansk sommerhus på 50 kvm. med børn, mand og dyr på en lille dansk ø – kan jeg helt ærligt sige: Det danske vejr er bedre end sit rygte. Sidder man indenfor og kigger ud, er det ofte ringere end i virkeligheden. Er man i det – eller tæt på det med åben halvdør eller vinduet på klem, så oplever man alle de små nuancer. Solen, der kigger frem mellem bygerne, blæsten, der lægger sig for en stund, den bløde sommerregn.

Ofte er vi, efter en måneds tid i blandet vejr, vendt hjem til andres beklagelser over sommervejret. Selv er vores opfattelse en noget anden.

Jovist, det har ikke været 25 grader og skyfrit, fra morgen til aften, men for mig er det som sagt heller ikke idealet. Set over en dag, over en uge, over en sommer, er der altid timer med sol, læ, øjeblikke af varme inden en ny byge tager over. Og masser at give sig til.

Vi går en tur i regnen og skynder os hjem og laver pandekager, spiller kort under halvtaget, overvinder os selv og tager en iskold svømmetur og cykler hurtigt hjem til tørt tøj og kage. Tager til havnen og mærker det ru træværk på molen og duften af saltvand, når vi fanger krabber, som vi laver til krabbesuppe.

Senere på dagen lysner det, vi finder en krog med læ bag huset og dumper ned i en god stol med en bog. Vi lægger mærke til lærkens sang og svalerne, når de flyver lavt og varsler regn. Trækker skovjordbær på lavendelgrene og tørrer badetøjet på en snor mellem to træer. Finder nyfødte harekillinger i det høje græs og holder øje med moderen, der ved solnedgang nærmer sig dem for at lade dem die.

Står klar ved Natlyset for at se den folde sine skriggule blomster ud på magisk vis indenfor en halv time ved skumringstid. Spiller det helt gammeldags Matador med 1-krone sedler, spiller Rommy, Whist, Brede Mette, maler på stenene vi har samlet langs stranden, strikker, læser og læser. Tænder bål og rister pølser og brød, når aftenen falder på – selvom det egentlig er sengetid.

Mange dage går turen på de gamle cykler til gårdbutikken efter nye kartofler, ærter og frisklagte æg. Eller den lokale havn, hvor de gamle mænd sidder i skuret og drikker en øl, indtil de kan komme ud og sætte garn. På vej hjem plukker vi buketter af vild kørvel, valmuer og modent korn til spisebordet og nyder vindens leg med den rugen og tjekker om der er vilde hindbær i krattet.

Efterhånden kender vi de mest almindelige sommerfuglearter og noterer om det er Dagpåfugleøje eller Admiral, der flyver forbi. Til frokost får vi en kartoffel med en sild og måske en snaps og en middagslur i hjørnet ved skuret. Slagregner det, kan vi endda finde på at smide alt tøjet og tage brusebad i græsset under hyl og skrig

Er det vinden, der driller er der næsten altid læ og varmt på den lille hemmelige strand på den anden side af øen, temperaturerne kan svinge med op til 5 grader afhængig af vinden.

Om aftenen sidder vi under halvtaget med et tæppe og et tændt bålfad og ser på solnedgangen over bugten. Ligesom når solen står op, falder vejret og himlen næsten altid til ro ved solnedgangstid. Vi spiser simpelt og dansk – kartofler, tomater, rugbrød, fjordrejer, æg, purløg, ærter, frisk fisk – og masser af rødgrød.

Når jeg er i den danske sommer, får jeg en følelse af at være et menneske, der hører til. Det er som om sommeren i Danmark er i alle mine celler og kan sanses dybt i min sjæl. Lige der mellem himmel og hav, vestenvind, sol og byger er jeg en del af noget større – en del af en historie, en slægt, et område, et landskab.

Den danske sommer går lige i mit nervesystem. Jeg næres og heles af duftene fra roserne, hylden og det modnende korn, frydes over synet af de blå fjorde med sejlskibe, småøer og holme, bakketoppene med landsbykirkerne, fuglenes sang og køernes muh. Måske fordi sommeren – nøjagtig som mit liv – er fyldt med mørke skyer, regn og blæst, men også uventede stunder med sol, læ og varme. Og dem knuselsker jeg så til gengæld endnu mere.