Nogle gange er det underligt med tendenser…jeg har flere gange mærket noget nyt spire og gro i mig for ikke så længe efter at læse en artikel om netop det, jeg troede var helt særligt for mig. Forleden tog min datter og jeg ned i en garnbutik, fordi vi ville have et strikkeprojekt her i vinter og så fortalte de i butikken at enormt mange unge er begyndt at strikke og hækle.
Det er det samme, der gør sig gældende for udelivet.
I min familie har vi i stigende grad mærket behovet for at være mere udenfor. Vi har være igennem en enorm livskrise og når vi ikke kunne holde ud at være nogen steder, fik vi det altid lidt bedre, hvis vi gik en tur, tændte et bål, tog et havbad. Og det er nu lige så stille ved at blive en livsstil. Samtidig læser og hører jeg om sheltere, der er optaget i mange skove, folk der køber fritidsgrej – det er som om vi atter er ved at fatte, at naturen er en del af os, vi ikke kan undvære og at den gør os så godt.
Vi er ved at bygge et shelter i vores have, fordi vi gerne vil sove mere udenfor og så er vi begyndt at lave mad på bål – også selvom det er november og mørkt og koldt. Det gør hverdagen speciel, at vi sammen sætter os ud i mørket, kigger ind i ilden og det er som om maden smager bedre, selvom vi indtil videre har holdt til os til meget enkle retter såsom ristede pølser og en gryderet, der skulle simre et par timer.
Vi har planer om meget mere, men øver os, så det bliver overkommeligt i hverdagen og ikke et stort projekt.
