De fleste af os har familiemedlemmer, primært ældre, der formår at få utrolig meget ud af utrolig lidt. Jeg har forsøgt at lure dem trickene af. En af dem er min mor.
Min mor er 75 år. Hun er pensioneret lærer og har gennem det meste af min barndom været enlig mor – og derfor været på nedsat tid med deraf følgende nedsat løn.
Hun bor i et skønt lille hus på kanten af Storebælt. På en strand med udsigt til de mest vidunderlige solopgange, til fugletræk og vilde storme, til broen, krydstogtskibe og gamle skonnerter, der sejler Fyn rundt. En sjælden gang stikker et marsvin eller en sæl også hovedet frem. Hun bruger havet til at bade i – sommer såvel som vinter. Hun sejler i kajak på det, nyder årstidernes skiften og sætter meget pris på det hele – hver evig eneste dag. Huset er et gammel sommerhus, som hun har sat i stand. Der er helt nyt tag, nye vinduer, det er nypudset og nymalet. Det er også betalt – for længe siden. Hun har en bil, men det har hun ikke altid haft. Og et sommerhus på Tåsinge – med en anden skøn udsigt. Hun rejser rigtig meget. Hun har været i Sydamerika, Asien, Grønland og alle mulige steder i Europa. Hun er gavmild overfor sin familie og sine venner. Med gaver og med sin tid og sin omsorg.
Mange – deriblandt mig selv – undrer sig over, hvordan pokker hun får råd?
Hun er ikke i nærheden af at være nærig – men hun er sparsommelig, og hun har altid benhårdt prioriteret, hvad hun ville bruge sine penge på.
Tøj er f.eks. ikke noget, hun har gået særlig meget op i. Hun er altid rigtig pæn i tøjet, men hun går ikke i dyre mærker, og hun går ikke op i mode. Jeg tror kun, hun køber tøj på udsalg. Hun køber tøj på så gammeldags en facon, at det kun er noget, hun gør, når hun mangler. Har I hørt noget lignende? Når hun f.eks. mangler nye cowboybukser, køber hun et par. Men hun har ikke syv forskellige slags. Det samme med vinterstøvler og alt muligt andet.
Da jeg var barn tog hun mig med på de vildeste rejser. Vi har f.eks. været i Sydamerika med ryg-sæk i et halvt år – her boede vi i træhytter i Amazonjunglen, gik på slangejagt med en gal tysker og var forresten også ved at dø i et militærkup i Bolivia. Vi har også været i Barcelona i bus med et selskab, der gik konkurs undervejs, og på skiferier til Norge. Og så selvfølgelig cykelturene i alt slags vejr rundt i hele Danmark. Vi har spist marsvin, krokodille, frølår og insekter. Det var langt-fra luksusture, faktisk overhovedet ikke. Tror egentlig aldrig vi boede på et hotel. Kun privat eller på små hostels eller bed-and-breakfasts. Af sted kom vi, for det var en ting, min mor prioriterede, og det har været enestående oplevelser. Jeg tænker tit over, hvor mange oplevelser jeg har fået på den konto, til forskel fra i dag, hvor de fleste rejser rigtig meget med deres børn, men mest til hoteller, resorts og aflukkede turiststeder, hvor alt man foretager sig er arrangeret af en guide, og hvor man faktisk kan risikere aldrig at møde en lokal eller spise andet end pizza og pasta.
Min mor er fantastisk til at lave mad, men hun laver ikke dyr mad. Hun køber varer på tilbud og billige, men ikke dårlige råvarer. Hun smider aldrig noget ud – som i ALDRIG. Hvor ofte har jeg ikke drillet hende med den lille rest bacon eller halve kartoffel, der lå i en bøtte, og som dagen efter blev genoplivet i en ny ret. En kold kop the ryger med i bolledejen, fiskeben koges til fond, hun samler æbler, pærer, bær i naturen, bager, sylter og henkoger.Min mor lever helt vildt billigt.
Hun cykler. Går på biblioteket. Maler hellere køkkenlågerne i en ny farve og sliber bordet ned end at købe et nyt køkken – køber i det hele taget sjældent noget nyt. Sprætter de brugte konvolutter op og bruger dem som små huskesedler. Skærer bøtterne med creme og ketchup op for at få det sidste ud. Sjovt, ja, og vi trækker også jævnligt på smilebåndene, eller det har vi i hvert fald gjort, men egentlig: hvorfor smide noget ud, der stadig kan bruges?
Min mor bruger det, hun har, alt sammen fordi hun er så sindssygt bevidst om, hvad det er, hun vil bruge sine penge på.
Fordi livskvalitet for hende er at kunne sidde og kigge ud over havet i sit (betalte) hus, at rejse med sin mand og os, som hun gavmildt inviterer med. At have tid – med mig, da jeg var lille og med sin mand, sine venner og børnebørnene, nu hvor hun er ældre.
Min mor er nøjsom i ordets allerfineste forstand, og hun er en kæmpe inspiration for mig
Jeg lever præcis som din mor og elsker detaljen med kovolutterne.
Og jeg elsker detl
Dejligt, Rikke.