Jubii – jeg har fået den første uopfordrede henvendelse fra en ny følger på bloggen – en person uden for mit netværk. Det er så skønt. Det er forfatter Maria Helleberg, der har været så sød at sende mig sine tips:
Bøger: Biblioteket – og bare rolig, forfatterne får afgift for bøgerne, men for læserne/lånerne er de gratis. På biblioteket kan man også læse alle mulige tidsskrifter og aviser.
Aviser: Tjek dem på nettet – og snup gratisaviserne, hvis du skal langt med tog.
Kultur: Hvis man bliver vild med f. eks Sagnlandet Lejre eller et andet
oplevelsessted, kan man som regel efter Skt. Hans bytte sin engangsbillet til et årskort.
Så er alle de næste besøg gratis
Brug for noget: Spørg på Facebook om nogle af dine venner har noget de vil sælge/bytte.
Vil du af med noget: Sæt den til afhentning på Facebook. Selv slap vi af med et godt havetelt, da vi flyttede og skulle ikke smide det ud.
Ferie: Tjek alle rabatordninger på f eks Rødby-Puttgarten. Man kan
tjene til en ekstra overnatning ved at vælge den billigste rejeform og den billigste billet.
Tak, Maria!