Mette og hendes søn Carl har fået øjnene op for deres lokale bibliotek. Læs engang, hvad Mette skriver:
“Jeg elsker dyre interiør og modeblade, og har stakke liggende og også smidt en del ud. Der ligger for 1000 vis af kr. blade i de stakke jeg har, som jeg har slæbt hjem fra udlandet eller bare købt, når jeg faldt over dem.
Da jeg var på barsel begyndte jeg at bruge biblioteket fordi sundhedsklinikken ligger der. Det viste sig at mit bibliotek havde ALLE blade, danske såvel som udenlandske – alt for damerne, RUM, Vogue, Wallpaper, National Geographic – simpelthen alt indenfor mode, hus, have, teknik, natur, biler etc. Man kan låne det forrige nummer plus ældre numre, og det sidste nye kan du læse på biblioteket. Du kan sågar købe kaffe og sidde og hygge læse i ro og mag. Der er også aviser – danske og udenlandske.
Hvad angår Carl. Så elsker han at komme på biblioteket, idet de har en rigtig god børneafdeling med kombination af leg, bøger, spil, computer, film etc. Vi går tit ifm weekenden forbi og låner nyt til godnat læsningen eller låner et par nye film. Han elsker at vælge selv – selvom vi også har Netflix.
Biblioteket tilbyder også foredrag til en rimelig pris og dukketeater til de små. Det er et hyggeligt sted hvor man møder andre og ind imellem nogen man kender fra kvarteret eller børnehaven, så der er helt sikkert også noget socialt i det.”
ualmindeligt fantastisk!
vil forsøge at få dette skønne indslag, “indkorpereret” i den daglige rutine (: