Hvordan håndterer dine børn deres penge? Ved de, at det er en begrænset ressource, eller betaler du, hvad de har brug for? Hvad med at bruge noget tid til at få talt med dine børn om deres økonomi? Give dem noget mere ansvar? Lære dem at styre den selv?
Noget tyder på, at mange unge har problemer med at styre deres egen økonomi. De boltrer sig i kvik- og forbrugslån og får en ulykkelig start på voksenlivet, fordi ingen har lært dem, at det betaler sig at bruge mindre, end de tjener, og at det er en god idé at spare op til det, de gerne vil have, eller til uforudsete udgifter.
Jeg har temmelig faste meninger om, hvordan jeg ønsker at opdrage mine børn. Hvilke værdier jeg gerne vil give dem. Hvad jeg synes, er vigtigt. Et meget vigtigt punkt er, at jeg ikke ønsker at spolere dem. Det ønsker ingen forældre. Men når jeg ser mig omkring, så kan jeg godt nogle gange undres over, hvilket forbrug mange børn bliver opdraget til at have. Mærkevarer, restaurantbesøg, dyr elektronik. Far og mor betaler. De får et chok, den dag de selv bliver ansvarlige for økonomien.
Jeg bliver både stolt og underholdt, når jeg hører min datter kommentere ting, der bliver smidt ud. Som f.eks. da vores nye nabo smed sine gamle, nedrevne skillevægge ud i en container. ”De kan da bruges som pindebrænde,” lød det fra Mille. Jeg frydedes, når jeg oplevede, at min søn, der, siden han var 12 år, havde ansvaret for sin egen økonomi, brugte sine penge fornuftigt, købte tøj, han havde brug for, når det var på udsalg, fandt den billigste fragt til det, han købte på nettet. Men jeg blev nu lige så glad, når jeg så ham fyre dem af på et par hundedyre bukser, fordi det lige netop skulle være dem, og han havde selv sparet op til dem.
Når jeg stopper op og tænker mig om, så ved jeg, at jeg giver mine børn det, jeg ønsker at give dem. Det, der er vigtigt for mig, og som jeg tror, gør, at de kan klare sig fremover. At gøre dem i stand til at sørge for sig selv, må være målet.
Giv børnene ansvaret
Jo større mine børn er blevet, des mere ansvar har de fået i forhold til deres egen økonomi. Da min datter fyldte 12, fik hun næsten hele ansvaret for sin egen økonomi. Vi har sammen sat os ned og lavet et simpelt budget, der indeholder de faste udgifter, hun har – hendes mobil, hendes rejsekort, hendes kontingenter til fritidsaktiviteter. Så er der de øvrige udgifter til tøj, lommepenge, gaver, opsparing. Hun har fået et hævekort, som hun kan bruge i butikker og på nettet. Hun har også fået ansvaret for at tanke sit rejsekort op. Mad betaler vi selvfølgelig for, og vi sørger for en god madpakke hver dag, men vil hun have kantinemad i skolen, er det for egen regning.
Vi betaler også for en vinterfrakke, regntøj og gode sko. Men vil hun have flere par sko, sandaler etc., så er der egenbetaling. I begyndelsen satte vi os ned hver måned og kiggede på måneden, der var gået. Hvad havde der været af udgifter? Hvad havde hun brugt pengene på? Var hun tilfreds med det? Hvad byder den næste måned på af fødselsdage, vejrskifte, ferier etc., der gør, at der skal bruges penge?
Vi taler om vigtigheden af at have en opsparing til uforudsete udgifter og om det gode i også at give – hver måned skal hun give 100 kr. til nogen eller noget, der trænger mere, end hun gør.
Det er skønt at se, hvordan hun tager ansvar, og hvordan det motiverer hende til at få mest muligt ud af sine penge. F.eks. er hun begyndt at cykle meget mere, fordi hun kan se, at der er en økonomisk gevinst, når hun ikke skal bruge penge på bussen.
Tal om økonomi
Jeg har lidt efter lidt inddraget børnene i mine prioriteringer. I mange år var jeg selvstændig og kunne skrue forholdsvis let op og ned for min arbejdsindsats og dermed min indtægt. Når mine børn undrede sig over, at der er ting, vi ikke kunne gøre, har jeg forholdsvis enkelt forklaret dem, at jeg valgte at have meget tid sammen med dem.
Skulle vi have råd til mange andre ting, ville det kræve en meget større arbejdsindsats og dermed fravær af samvær. Efterhånden som de blev større, har jeg inddraget dem i de udgifter, vi har som familie. Sommerferie eller skiferie? Der er ikke råd til begge ferier, ikke i samme år i hvert fald. Gør de en indsats for at holde udgifterne til strøm og vand nede, så går pengene til en Tivolitur. Ønsker de sig en iPhone, kan de måske nøjes med den næstnyeste model og købe den brugt? Har de legetøj, tøj eller elektronik, kan de måske sælge det senere i Den Blå Avis, og derfor passer de på det, imens de har det. Savner de nyt legetøj, kan søndagsudflugten gå til et loppemarked.
Vi kan sagtens fyre den af på en ordentlig Tivolitur. Vi går også i biografen og spiser slik, så det giver kvalme. Og vi rejser … Men vi gør det ikke så tit. Som regel går vores familieudflugter ud i det blå – på cykel, i skoven, til stranden, som turister i vores egen by, til historiske lokaliteter. Med madpakker, saftdunke og en god is undervejs. Det værdsætter og nyder vi. Vi har det hyggeligt og oplever noget sammen. Til gengæld bliver Tivolituren og bif-turen noget særligt, og ikke noget vi gør hver weekend.
En økonomisk uafhængig fremtid
Selvfølgelig er der ingen garanti for, at bare fordi vi lever med et bevidst forbrug, så klarer vores børn sig bedre. Men jeg tror, de har en bedre chance for at blive økonomisk uafhængige voksne, hvis vi lærer dem at holde styr på deres penge. Vi kommunikerer gennem vores livsstil og de daglige beslutninger, vi træffer.
Hvis børn lærer, hvor vigtigt det er at holde sig fra gæld, at spare op, hvordan det er bedre at betale kontant, ja, så tror jeg på, at de bliver stærkere voksne, der stoler på, at de kan få det liv, de ønsker sig. At være økonomisk bevidst, gør mig bestemt ikke til en supermor, men jeg tror, at jeg hjælper mine børn til at blive mere selvforsynende, bevidste om deres værdier, uafhængige og kreative. Og at jeg åbner deres øjne for, at eventyret er muligt, men at det kræver en indsats.
