Jeg har temmelig faste meninger om, hvordan jeg ønsker at opdrage mine børn. Hvilke værdier, jeg gerne vil give dem. Hvad jeg synes, er vigtigt.

Et meget vigtigt punkt er, at jeg ikke ønsker at spolere dem. Det er der jo ingen forældre, der ønsker. Men når jeg ser mig omkring, så kan jeg godt nogle gange tænke, hvad det er for et for-brug, mange børn bliver opdraget til at have. Mærkevarer, restaurantbesøg, dyr elektronik. Far og mor betaler. De får jo et chok den dag, de selv bliver ansvarlige for økonomien.

Nogle gange kommer tvivlen krybende ind på mig, især når jeg sammenligner mig med, hvad de fleste andre gør. Er jeg en dårlig mor, fordi jeg ikke giver dem overdådige temafødselsdags-fester? Mærketøj? Udlandsrejser flere gange om året til børnevenlige destinationer? Masser af middage på restaurant og det nyeste legetøj?

Ikke at der er noget galt med hverken mærketøj, udlandsrejser eller restaurantbesøg. Overho-vedet. Men for det første er jeg ikke i nærheden af at have råd til at give mine børn (alt) det ovenstående, og for det andet så tror jeg faktisk ikke, at jeg ville gøre det, selv om jeg havde råd – og det er selvfølgelig en teoretisk tanke.

Jeg bliver både stolt og underholdt, når jeg hører min datter kommentere på ting, der bliver smidt ud. Som f.eks. da vores nye nabo smed sine gamle nedrevne skillevægge ud i en container. ”De kan da bruges som pindebrænde,” lød det fra Mille.

Jeg frydes, når min søn, der, siden han var 14 år, har haft ansvaret for sin egen økonomi, bruger sine penge fornuftigt, køber tøj, han har brug for, når der er udsalg, finder den billigste fragt til det, han køber på nettet, cykler i stedet for at køre i bus. Men jeg bliver nu lige så glad, når jeg ser ham fyre dem af på et par hundedyre bukser, fordi det lige SKAL være netop dem, og han har sparet op til dem.

Og når jeg stopper op og tænker mig om, så ved jeg godt, at jeg giver mine børn det, jeg ønsker at give dem. Det, der er vigtigt for mig, og som jeg tror på, er dét, der gør, at de kan klare sig fremover. At gøre dem i stand til at sørge for sig selv må være målet, i hvert fald for mig.

De er kreative
Alle børn er kreative. Men nogle gange bliver deres kreativitet ødelagt, når vi forærer dem så meget færdiglavet legetøj, at det ikke kræver noget som helst andet end at trykke på en knap at bruge det. Jeg ved, det lyder helligt og meget tilbage-til-gamle-dage, men pinde og en bold har været drengens yndlingslegetøj altid – hvad han ikke har fået ud af de pinde, han har samlet ved skov og strand i årevis, det er helt utroligt.

Mine børn spiller kort, de spiller brætspil, syr, leger i haven og naturen og har aldrig ejet et stykke legetøj på Fætter BR’s Top 10. De har aldrig fået gaver med batterier eller sæsonens hit fra tv-reklamerne. Den store læser blade, spiller musik og spiller spil. Den lille har lært at sy på symaskine, brodere, sy, strikke og hækle. Hun bager pandekager og cupcakes med egne ingredi-enser, klatrer i træer, kører på løbehjul og rulleskøjter. Det gør mig virkelig glad.

Penge kan ikke købe alt, herunder de allervigtigste ting i livet; sundhed, kærlighed og lykke – det ved vi jo godt. Men penge kan købe en masse løsninger på fælles problemer. Når man har penge nok, bliver det så nemt bare at løse problemerne ved at kaste penge efter dem.

Begrænsede midler, derimod, betyder, at man er nødt til at tvinge sig selv til at tænke kreativt. Ingen penge til en overdådig fødselsdagsgave? Gør noget specielt og unikt i stedet. Jeg vil gerne have, at mine børn lærer at komme med deres egne løsninger på problemerne, og at være nøj-som hjælper mig med at lære dem det. Hertil kommer, at vores generation af børn formentlig bliver de første, der kommer til at vokse op med at have færre penge, end deres forældre havde.

De lærer, hvad penge betyder i den virkelige verden

Mange børn har ikke oplevet det endnu, men i den virkelige verden får man ikke alt, man ønsker sig. Ting er ikke gratis. Man er nødt til at arbejde for sine penge, og når man bruger dem, er de væk. Det er da en meget fornuftig ting at lære.

De lærer at prioritere
Jo større mine børn er blevet, des mere ansvar har de fået i forhold til deres egen økonomi. Jeg inddrager dem efterhånden i mine prioriteringer. I mange år var jeg selvstændig og kunne skrue forholdsvis let op og ned for min arbejdsindsats og dermed min indtægt. Når de har undret sig over, at der er ting, vi ikke har kunnet gøre, har jeg forholdsvis enkelt kunnet forklare, at jeg har valgt at have meget tid sammen med dem. Skulle vi have råd til mange andre ting, ville det kræve en meget større arbejdsindsats og dermed fravær af samvær

I dag inddrager jeg dem i de udgifter, vi har som familie. Sommerferie eller skiferie? Der er ikke råd til begge ting, ikke i samme år i hvert fald. Gør de en indsats for at holde udgifterne til strøm og vand nede, så går pengene til en Tivolitur. Ønsker man sig en iPhone, kan man måske nøjes med den næstnyeste model og købe den brugt? Har man legetøj, tøj eller elektronik, kan man måske sælge det senere i Den Blå Avis eller på et loppemarked, og derfor passer man på det, imens man har det. Savner man nyt legetøj, kan søndagsudflugten gå til et loppemarked.

De sætter pris på enkle ting

Vi kan sagtens – og gør det også – fyre den af på en ordentlig Tivolitur med turarmbånd, candyfloss, mad og balloner. Vi går også i biografen og spiser slik, så det giver kvalme. Og vi rejser … Men vi gør det ikke ret tit.

Som regel går vores familieudflugter ud i det blå – på cykel, i skoven, til stranden, som turister i vores egen by, til historiske lokaliteter. Med madpakker, saftdunke og en god is undervejs. Det værdsætter de, det nyder vi. Vi har det hyggeligt og oplever noget sammen. Det er for mig det, sådan en tur handler om. Til gengæld bliver Tivolituren og bifturen noget særligt, og ikke noget vi gør hver weekend.

En økonomisk uafhængig fremtid
Selvfølgelig er der ingen garanti for, at bare fordi vi lever nøjsomt, så klarer vores børn sig bedre. Men jeg tror, de har en bedre chance for at blive økonomisk uafhængige voksne, hvis vi lærer dem at holde styr på deres penge. Vi kommunikerer gennem vores livsstil og de daglige beslutninger, vi træffer.

Hvis børn lærer, hvor vigtigt det er at holde sig fra gæld, at spare op, hvordan det er bedre at be-tale kontant, hvordan ens evne til at arbejde og spare op til det, man virkelig ønsker sig, er fuld af power, ja så tror jeg på, at de bliver stærkere voksne, der stoler på, at de kan få det liv, de ønsker sig. At være nøjsom gør mig bestemt ikke til en super mor. Jeg laver masser af fejl hver dag, på alle mulige og umulige fronter. Men jeg tror, at jeg ved at være nøjsom, hjælper mine børn til at blive mere selvforsynende, bevidste om deres værdier, uafhængige og kreative. Og åbner deres øjne for, at eventyret er muligt, men at det kræver en indsats.

 

 

 

 

 

 

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Modtag hver måned grønne tips og inspirerende historier om mennesker, der skridt for skridt går i en grønnere retning.

Tak for din tilmelding