Det er mig en gåde, hvordan det er blevet sådan, at der er flere børnefamilier, der tager på shopping i weekenden end ud i naturen. Det er som om vi har glemt, at den ligger lige der og kan bruges til så meget. Det er så veldokumenteret – og jeg ved på min egen krop, hvor godt vi har af det, på så mange planer.

Jeg ved godt, at mange bor inde i byen, men der er parker, havnefronter og ofte skove i cykelafstand og i stedet for at bruge lørdagen i et shopping center, en biograf med tonsvis af slik og sodavand, på café eller en dyr forlystelse, så er det så meget sjovere, billigere, sundere, og hvad ved jeg, at bruge naturen. Den er der også om vinteren, der ser den bare anderledes ud.

Hvad kan man så lave derude?


Gå en skumringstur – eller en mørketur en helt almindelig aften med en lommelygte.
Gaden, villakvarteret, parken ser helt anderledes ud og opleves helt forskelligt når det er mørkt. Tag børnene i hånden og gå de steder I plejer at gå og læg mærke til noget nyt

Sov i et shelter – kan bookes hos naturstyrelsen
Det er så hyggeligt at sove ude, når man vel at mærke har tøj nok på og er tryg. Naturstyrelsen har et overblik over de muligheder, der er i hele landet. Der er tryk på, men i hverdage er det lettere at komme til www.booking.naturstyrelsen.dk

Tag aftensmaden med på stranden eller i parken
Vejret er godt og man har lyst til at være ude – pak bare det ned, der allerede er i køleskabet, en pakke rugbrød, et par dåser, tomater, agurk, frugt – så bliver det ikke et uoverskueligt projekt. Kom afsted og aftalt evt. at mødes med naboerne eller et par venner.

Prøv at vinterbade
Det er grænseoverskridende, men bagefter vildt sjovt og sejt, at man gjorde det – eller prøvede. Sørg for at have noget med at stå på – det er fødderne, der hurtigst bliver kolde. En foldet avis kan gøre det – og så er der en grund til at vinterbaderne bader uden badetøj – behold evt. blot underbukserne på. Og vigtigst: Beslut jer for at gøre det inden I står der – ellers fortryder I.

Stå en time tidligere op en sommermorgen og spis morgenmaden i parken eller på stranden
Det kræver blot en lille justering af hverdagen engang imellem at gøre noget andet. Stå ekstra tidligt op en dag, man ved vejret er godt. Pak hurtigt et par boller og en kande med kaffe og vand og kom afsted til havnen, stranden, skoven, parken. Jeg garanterer, at en sådan morgen er noget af det børnene vil huske fra deres barndom

Køb en pakke pølser, og cykl i skoven, der er masser af bålpladser med grill-steder.
Et bål samler som intet andet – i de fleste skove er der masser af bålpladser og endda brænde. Sørg for at have et par tændblokke og en pakke tændstikker med.

Put kakao i termoen hjemmefra, og drik den sammen med ristede skumfiduser fra bålet.
Et mål og en lille snack – sådan har jeg haft held til at få mine egne børn med en masse i skoven og ved vandet

Leg :
Leg gemme, krongemme, fange, klatr i træer, find pinde,

Skattejagt

Find masser af ideer til skattejagter på nettet eller dyrk geocaching – en avanceret elektronisk skattejagt via gps www.geo-caching.dk/

Find dyr/planter/insekter
Lån en bog om skovens dyr/insekter/træer/planter på biblioteket, og find ti slags på en skovtur.

Opdag
Køb små forstørrelsesglas, og tag tomme syltetøjsglas med, og find insekter.

Byg en hule
– spis madpakken derinde.

Snit
Når børnene har nået en vis alder kan de sagtens håndtere en dolk og snitte figurer, pile, spyd på en træstub

Saml og pluk
Find blomster, grene græsser til flotte buketter, spiselige bær, bog, agern, nødder og svampe, grene, spiselige bær og svampe.
På stranden kan man lede efter flot slidte glasskår, hulsten, drivtømmer, vættelys og

Læg jer ned
På ryggen i en skov eller på en mark. Kig på himlen, find skyer, der ligner noget. Snak – ofte bliver samtalen friere og bedre, når man ikke behøver at have øjenkontakt med hinanden hele tiden.

Flyv med drage
Find en mark, en lysning eller en vej og flyv med drager en blæsevejrsdag

Lære fuglestemmerne at kende
Gå ud en tidlig forårsmorgen og lyt efter fuglenes sang. De kan øves her: fuglestemmer.dk

Naturstyrelsen har et skatkammer af ideer og oplysninger til aktiviteter i naturen. Brug det – det

https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/

Læs også:

Turpas til naturen