Jeg fik et brev fra Vivi:
Jeg er for kort tid siden stødt på din side og må indrømme at jeg ikke har nået at være det hele igennem endnu, men indtil videre har jeg fundet siden meget inspirerende 🙂
Jeg ved derfor ikke om dette emne har været oppe at vende, men nu smider jeg lige et par ord omkring det. Så må vi se om det er noget som kan bruges 🙂
Jeg har i weekenden været inde på apotekets hjemmeside www.apoteket.dk for at finde ud af, hvor meget nogle ørepropper koster. Jeg skulle så vælge hvilket apotek jeg ville handle fra. Fint, det gjorde jeg.
Først valgte jeg Ebjy apotek. De ville have 58,10kr for ørepropperne.
Så prøvede jeg for sjov at vælge Assens Apotek, her ville de have 69 kr for de samme ørepropper.
Herefter prøvede jeg Fredericia Apotek, her ville de nøjes med at have 47 kr.
Jeg er godt klar over at apotekerne er selvstændige firmaer og sælger varer efter dagspriser, men alligevel. Her taler vi om en difference på 22 kr for den samme vare. Jo bevars, det er håndører, men lidt har også ret 🙂
Derudover tager de også forskellige priser i fragt, igen alt afhængig af hvilket apotek du vælger.
Jeg fandt da ud af at apotekets webshop ikke bare er en webshop, hvor en vare har samme pris. Jeg skulle surfe lidt rundt på de forskellige apoteker for at finde varen billigst muligt.
Jeg håber, at du vil tage godt imod dette råd.
Med venlig hilsen
Vivi
Jeg vil her lige tippe om at man med fordel kan købe franske apotekermærker som Vichy, A-Derma, La-Roche Posay og Avena via engelske websites som escentual.com (fragt £2.95 op til 2 kg) og echemist.co.uk (gratis fragt). Der kommer ikke told eller moms på, og marts ud har escentual.com rabat på de franske apotekermærker, så en Vichy-deo kostede mig £5.33 + fragt. Ebay.co.uk er rigtig god til alle mulige dimser, såsom fx ørepropper.