De fleste af os, der er vokset op med en konstant voksende velstand, har en kæmpemodstand mod at spise op, spise rester, spise billigt. Vi er så bange for, at det bliver for sølle, at man virker fornæret, at det fremstår, som om man spiser gammel mad, og som om man forsøger at tage glæden og livsnyderiet ud af maden, og at det i det hele taget kommer til at lugte alt for meget af at leve som en fattig studerende. Og når jeg så oven i købet taler om at lave billig mad til gæster, så er de fleste stået helt af.

Men ved I hvad? Jeg er kommet mig over det. For mad er rigtig vigtigt for mig. Vi spiser næsten kun økologisk, også det dyre kød prioriterer jeg, men det betyder altså så også, at vi ikke får kød hver dag, at vi aldrig smider mad ud, at jeg planlægger en del, og at jeg bruger min fryser meget.

Jeg har holdt fine middagsselskaber med de ypperste råvarer tilberedt en hel lørdag, kogt i egen saft og serveret på et leje af græs fløjet ind fra Sydafrika. Det gør jeg ikke mere.

Jo ældre jeg er blevet, des mere indser og oplever jeg, at dét, der er vigtigt, er, at jeg og mine børn får lødige råvarer, tilberedt enkelt og uden så meget fikumdik. Og når det kommer til gæster, så laver jeg venlig mad med gode råvarer og dejlig vin og vand til. For det er selskabet, stemningen, samtalerne, jeg husker. Igen; jeg laver ikke skodmad, men jeg laver billig mad. Langt hellere en simreret af en billig udskæring end en smaskdyr oksemørbrad. Mine venner ved, at jeg glæder mig til at se dem, at jeg gør mig umage med at lave noget lækkert til dem. At det så ikke er dyr mad, er ikke det afgørende, og hvis det var, ville jeg da få mig nogle nye venner.

Det betaler sig ikke på den lange bane at spare på mad på den måde, at man køber dårlig kvalitet. Konsekvenserne er simpelthen for store – og dyrere, når det kommer til dit helbred, dyrenes velfærd og verdens sundhedstilstand i det hele taget. Det er også dyrt at købe take-away – og ofte rigtig dårligt. Så lidt planlægning er godt, så man har noget færdiglavet eller hurtiglavet i baghånden til de dage, hvor man ikke har tid til at lave mad og derfor kan falde i ’fælden’ og købe take-away på vejen hjem.

Mad er det sted på budgettet, hvor de fleste omgående kan sætte ind og få i tusindvis af kroner mere om året, vel at mærke UDEN at spise skodmad.

Her kommer mine 8 tips til et mere klimavenligt og billigt køkken

1. PLANLÆG:

Hvor ville jeg gerne være god til det der med madplaner. Købe snorlige ind. Have styr på, hvornår vi skal have fisk, og hvor mælken er billigst. Men det kommer ikke til at ske, jeg er bare ikke lavet sådan inde i mit hoved. Jeg aner ikke, hvad vi har lyst til på tirsdag, eller hvor mange vi er til middag på torsdag for den sags skyld.

Men derfor kan jeg nu godt planlægge på anden vis – det handler primært om at have ting i køleskabet, fryseren og spisekammeret, som kan blive

til lidt af hvert. Hver søndag aften køber jeg ind efter en nogenlunde fast seddel, hvor jeg har skrevet det vi mangler, og det vi altid skal have. Basis-varer.

I weekenden laver jeg meget mad, jeg bager, steger og braser. Jeg laver store portioner og gemmer noget til ugen, der kommer. Derfor har vi altid nem mad mandag, som er den længste dag i vores familie på grund af børnenes fritidsaktiviteter.

Som regel når jeg lige at tænke over næste dag, inden jeg lægger mig til at sove. Tager en ret eller noget kød ud af fryseren. Dåser og grøntsager har jeg altid. Så er der klar til at gå i gang med at lave noget mad, når jeg kom-mer hjem, eller jeg kan sætte børnene i gang, hvis det bliver sent. Nogle gange sætter jeg også noget over om aftenen, så jeg har mad til næste dag. Jeg har oplevet, at gør jeg ikke det, så ender jeg mange gange i supermarkedet på vej hjem, og det har jeg hverken råd eller tid til.

Jeg kender til mere strukturerede typer, som handler på nettet en gang om ugen. De køber det samme og har fuldstændig styr på, hvor mange liter mælk og krydderboller, de bruger om ugen. Jeg synes stadig, det er for dyrt at handle på nettet. Jeg kan ikke forstå, at forbrugerne ikke får den prisfor-del, der er, ved at kæden ikke skal have supermarkeder i hver by, men kan køre varerne ud fra centrallagre. Det gode ved nettet er dog, at man helt undgår at blive fristet af de mange ’gode’ tilbud, man falder over, når man er i den fysiske butik.

2. BRUG RESTER – OGSÅ TIL MADPAKKER
Rester er en helt central del af vores mad, efter at jeg tog den beslutning, at jeg ikke ville smide mad ud – overhovedet.

Det har taget mig lidt tid at lære det. For rester er jo netop rester, og der er sjældent nok til hele familien i en rest fra i går og tit er det kedeligt at få nøjagtigt det samme. Åbenbaringen for mig har været at se på et måltid som andet end 3-2-1 – altså kød, tilbehør og grønt. En middag kan f.eks. godt bestå af mange små retter. Det vil sige, at har vi fem frikadeller fra i går, så bliver de f.eks. suppleret af spejlæg, en grov salat, brødhapsere, en omgang suppe til forret fra kogte, blendede grøntsager eller en gang imellem en portion is til dessert.

Resterne skal i spil på en ny måde, ellers bliver det for kedeligt, eller der er ikke mad nok. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at jeg nu faktisk synes, det er sjovt at stikke næsen i køleskabet og se, hvad jeg kan kreere – fantasien får mere frit løb.

3. KØB STORT IND
En gang om året køber jeg en kvart ko og et helt lam. Det er dyr, der har gået ude og haft et godt liv, og det betyder meget for mig. Fordi jeg køber så store mængder, koster det mig ikke mere, end hvad jeg betaler i supermarkedet. 65 kr. kiloet gav jeg for det lækreste økologiske aberdeen angus-kød, det kan jeg knap få økologisk hakkekød for i supermarkedet. Men det kræver selvfølgelig plads og en vis form for organisering. OG så kræver det også, at man er klar til at gå lidt i kast med udskæringer, man ikke aner, hvad man skal bruge til.

Sidste år lå der f.eks. to ensomme lammeslag i bunden af fryseren, som det eneste der var tilbage af mit lam. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle bruge det til, og var trods min beslutning om ikke at smide noget ud, tæt på at gøre det. Indtil en af mine Facebook-venner foreslog mig at lave lammerullepølse. Det afviste jeg pure. Men efter at have læst på en opskrift, fandt jeg ud af, at det var superlet – så nu laver jeg rullepølse ret jævnligt af de slag, som jeg hidtil ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til. Og det smager bare SÅ godt. Det samme med lårtunge, lammelever, skank og så videre, som man umiddelbart ikke lige kender opskrifter på. Men det er så let med nettet at finde gode opskrifter på retter, man ikke har prøvet før.

Store mængder af noget, man ved, man får brug for, er godt – det er prisen som regel også.

4. UNDGÅ IMPULSKØB
Vær opmærksom på, hvordan supermarkedet får dig til at impulskøbe

Det er en hel videnskab, hvordan man indretter et supermarked for at få folk til at købe mest muligt. Ved at kende deres tricks kan du undgå at falde for dem. F.eks. køber man mere, hvis man har en vogn, så medmin-dre det er dit ugentlige storindkøb, så tag en kurv, så fristes du ikke så let. Basisvarer som mælk og brød står i hjørnerne, så man skal igennem hele butikken for at finde det undervejs, og der er mulighed for at falde for noget, der smutter ned i kurven, så hold dig til ydercirklen og undgå midten, så bliver du mindst fristet.

Supermarkederne sørger for at stille de dyreste varer – og dermed dem de tjener mest på – i øjenhøjde. Ofte er der alternative og billigere mærker på rækkerne over og under de mest umiddelbare, så hvis man gider bukke sig ned eller række armene op, er der tit penge at hente. Og så er der jo den berømte kassekø, hvor batterier, slik, tyggegummi m.m. har en tendens til at snige sig ned i kurven.

5. TJEK PRIVATE LABEL
De store supermarkeder har som regel deres eget mærke, som skal konkurrere med de velkendte brands. Alt efter hvor mærkebevidst man er, er her mange penge at hente. Og ofte viser det sig, at supermarkedernes egne mærker er produceret på mærkevarefabrikkerne, så forskellen er som regel ikke til at smage. Men det er et spørgsmål om smag. Prøv det. Cornflakes, chokoladebarer, sandwichcreme, kiks, dåser – de fleste vare-mærker har et meget billigere alternativ, og kvaliteten er ikke nødvendigvis dårligere.

6. KØB BILLIGE UDSKÆRINGER
Dét, vi kender godt, er dyrt. Ved at købe billige udskæringer af kød og ’ukendte’ fisk, er der penge at hente. Den eneste grund til, at det er billigt, er, at kødudskæringerne kræver noget længere tilberedning, og for fiskens vedkommende gælder det faktum, at den ikke er efterspurgt. Men alt smager godt, hvis man bare lærer at tilberede det hensigtsmæssigt, og her er nettet en guldgrube af gode opskrifter. Billige udskæringer af okse er f.eks.: tykkam, tværreb, skank og hale. Det er også altid billigere at købe et stort stykke kød og selv skære ud til gullasch, stroganoff og wokstrimler end at købe supermarkedernes udskæringer.

Svin : Skank, kam, flæskesider, kæber, revelsben, ribben. Også her kan man med fordel købe større stykker. En nakkesteg kan man f.eks. selv skære ud til nakkekoteletter.

Fisk: Man kan sagtens erstatte torsk med for eksempel den billigere mørksej eller kuller. Og der findes otte andre fladfisk, der kan bruges i opskrifterne i stedet for rødspætte. For eksempel køber jeg selv ising, hvis fiskehandleren annoncerer med 10 fileter til 45 kr. Det er halv pris i forhold til rødspættefileter. De fleste billige fileter kan bruges til fiskefars.

7. FØLG ÅRSTIDEN
Æbler er billige om efteråret, kål om vinteren. Dels er det en god ide at købe tingene, når de er billige, men de fleste ting kan altså også fryses. F.eks. bruger vi som regel en (hyggelig) sommersøndag på et pluk-selv landsted, hvor vi fylder op med bær til vinterens syltetøj, smoothies og lagkager. Det samme gælder eftersommerens tomater. Vi spiser ikke bladgrønt i januar, men masser af kål, rødbeder, gulerødder og andre rodfrugter.

8. HAV ET BASISLAGER

Med et par enkelte varer, du altid har på lager, kan du uanset hvad skrue et måltid mad sammen. For mit vedkommende er det:

  • Æg kan bruges til spejlæg, en omelet med fyld eller som ingrediens i en tærte.
  • Et godt stykke bacon kan pifte hvad som helst op; som drys på en suppe, som top på en omelet eller det ekstra pift i en rest kødsovs.
  • Flåede tomater kan hurtigt blive til en helt enkel pastasauce.
  • Tørret pasta kan koges på få minutter og serveres med pesto, tomatsauce, reven ost.
  • Et stykke parmasanost kan rives på bruschetta, toppe en pastaret, skæres i skiver til tapas.
  • Dåser med kikærter – kan hurtigt blive til en mættende hummus
  • Et glas oliven og en god pølse

Og husk så lige, at en helt almindelig rugbrødsmad også sagtens kan gå an som en hurtig middagsret, især hvis du altid har en dåse torskerogn, der kan ristes, et æg, der kan spejles eller en dåse med makrel og god mayonnaise.

9. BRUG DET DU HAR
Når jeg skal have gæster, starter jeg med at kigge i fryser, skab og køleskab. Hvilken lækker gæstemenu, kan jeg sammensætte med udgangspunkt i det jeg har og så supplerer jeg . Er du typen, der laver madplaner kunne man også starte med at tage udgangspunkt i det man har og så planlægge ugen ud fra det.

Tilmeld Nyhedsbrev

Modtag hver måned grønne tips og inspirerende historier om mennesker, der skridt for skridt går i en grønnere retning.

Tak for din tilmelding