De fleste kender problemerne med hård hud på fødderne, især om sommeren. Jeg har gennem tiden brugt rigtig mange penge på fodkure, pedicure og fede cremer. Nu har jeg investeret i en pimpsten fra Matas. Den koster 29 kroner og jeg bruger den på fødderne og hælene hver gang jeg er i bad. Efterfulgt af en god fugtig creme, er det alt jeg behøver.